dtHome = Internationalt
dtRootHome = Internationalt

dtRoot = LU
  •  
   
Internationale aktiviteter

 

Når du er medlem LandboUngdom, bliver du samtidig også en del af noget større


LandboUngdom er med medlem af flere internationale organisationer, hvor kendetegnet er - at det er for unge på landet og med landbrugsfaglige interesser. Som medlem af LandboUngdom får du helt unikke muligheder for at møde unge fra hele Europa, med de samme interesser som dig.

Hvilke internationale organisationer - og hvad betyder det for mig som medlem?

Rural Youth Europe (RYE): En paraplyorganisation for ungdomsdsorganisationer i Europa, det vil sige for unge på landet- og med interesse for landet. De  21 andre medlemsorganisationer kommer fra 18 forskellige lande i Europa

Det betyder at: der er rig mulighed for at få et stort  netværk i Europa blandt andre unge landmænd og landbrugsinteresserede i øvrigt.

RYE arrangerer hvert år tre store events af hver én uges varighed, som du kan indstilles til at deltage i. Alle arrangementer foregår på engelsk og har et tema, som er det gennemgående for hele ugen. 

Interesseret? Så klik dig videre til vores side om RYE, hvor du kan finde oplysninger om hver enkelt arrangement, tilmeldings- og indstillingsfrister mv.

 

Nordisk Samorganisation for Ungdomsarbejde (NSU): En paraplyorganisation for ungdomsorganisationer i Norden. De 14 medlemsorganisationer kommer fra hele Norden, dvs. Danmark, Finland, Færøerne, Grønland, Island, Norge, Sverige, Sydslesvig og Estland. Sammen tegner medlemsorganisationer og partnerorganisationer sig for ca. 600.000 individuelle medlemmer. Ungdom, frivillighed og foreningsliv er omdrejningspunktet for samarbejdet.

Det betyder at: du har rig mulighed for at møde andre unge fra Norden med interesse for frivillighed og foreningsliv.

NSU arrangerer hvert år Lederskole, Study Sessions, Konferencer og Seminarer. Alle arrangementer foregår på de nordiske sprog, og har et tema, som er gennemgået for hele arrangementet. 

Interesseret? Så klik dig videre til vores side om NSU, hvor du også kan finde oplysninger om hvert enkelt arrangement, tilmeldings- og indstillingsfrister mv.

 

The European Council of Young Farmers (CEJA): er rådet for unge landmænd i Europa. Det handler om EU-politik og nye tiltag omkring det landbrugsmæssige i EU, før det når til de danske politikere. LandboUngdom er repræsenteret med to repræsentanter, som begge er medlemmer af LandboUngdoms landsledelse. Vil du læse mere om den politiske indflydelse LandboUngdom har, så klik dig videre til vores side om CEJA

 

Marokkoprojektet: LandboUngdom har siden 2008 gennemført flere forskelligeprojekter med unge landmænd og organisationer i Marokko. Målet er at udveksle viden og erfaring fra de to kulturer, med det landbrugsmæssige og faglige i højsædet. 

Det betyder at: du kan blive en del af Marokkogruppen, med besøg i Marokko hvert år - og genbesøg fra Marokko. 

Interesseret? Så klik dig videre til vores side og folder om Marakko, hvor du også finder kontaktdata mv.