dtHome = Internationalt
dtRootHome = Internationalt

dtRoot = LU
  •  
  •  
   
Rural Youth Europe (RYE)

Rural Youth Europe (RYE) er en europæisk sammenslutning af ungdomsorganisationer med rødder i landbruget. Der er medlemmer fra i alt 18 lande i Europa. 


Hvad sker der i RYE?
Hvert år arrangerer RYE to helt særlige events, nemlig Europa Rally og Atumn Seminar. De to events er meget eftertragtede. og i andre medlemslande er der ligefrem venteliste for at komme afsted. Der er nemlig begrænsede pladser - LandoUngdom har en-to pladser hver gang. 

Du får udvidet dit netværk, din horisont og dit kendskab til andre lande og kulturer.

Er der adgangskrav?
Alle arrangementer i RYE er for unge fra 18 - 25 år, og har altid et højaktuelt emne. Samtidig med at du kan blive klogere og mere oplyst og orienteret om kultur og samfundsmæssige forhold i Europa, får du også en flok venner for livet - i hele Europa. Du skal indstilles via din lokalformand eller region, og selvfølgelig overholde indstillings- og tilmeldingsfristen. Fristerne er angivet på hver enkelt side om aktiviteten.

Hvad koster det at deltage?
Som medlem af LandboUngdom hjælper vi dig godt på vej, når du skal afsted til et arrangement. Du skal selv betale 800 kr, uanset event, destination og emne, resten er på LandboUngdoms regning.  En medarbejder fra LandboUngdom sørger herefter for tilmelding, rejsebestilling og forsikring.
Du skal være indstillet på at fortælle om din tur, når du vender tilbage - og meget gerne bruge løs af din nye viden i din lokalforening og region. 

Hvad nu? 
Klik din ind på de forskellige events, for at finde ud af, hvilken, der kunne være lige noget for dig.
Har du spørgsmål svarer en medarbejder gerne på dem. Ring på 8740 5522 eller mail: info@landboungdom.dk



Tjek Rural Youth Europe´s hjemmeside