dtHome = Internationalt
dtRootHome = Internationalt

dtRoot = LU
  •  
   
Autumn Seminar

Rural Youth Europe - en paraplyorganisation med medlemmer fra 18 forskellige lande i Europa. Alle med rødder i landbruget.


Autumn Seminar - årets (næst) største event i Rural Youth Europe (RYE)

Sammen med cirka 30 andre unge fra hele Europa, bliver der i en uge sat fokus på højaktuelle emner. Alle deltagere kommer fra organisationer lig med LandboUngdom, og har alle rødder i landbruget. Fra LandboUngdom deltager en-to personer, og udgør teamet fra Danmark. Al kommunikation foregår på engelsk.

I 2018 skal deltagerne en tur til Finland, hvor Finnish 4H Federation er vært for arrangementet. 

Nogle af de meget populære og helt faste arrangementer i løbet af ugen er:

  • International Buffet: hvor alle lande disker op med specialiteter hjemmefra. Danskerne har som regel sild, leverpostej og rødgrød med
  • Evening Entertainment: hvert land underholder med sketch eller sang, gerne med strejf af noget helt særligt fra vores land - fx HC Andersen eller Vikinger.

Hvornår skal jeg afsted?
Det skal du den 4.-10. november 2018. Sørg for at spørge fri før du ansøger om en af de to pladser.

Hvad koster det?
Det koster dig 800 kr. + lommepenge. LandboUngdom tager sig af deltagergebyr, rejseomkostninger, rejseplan og forsikring. 

Hvordan får jeg plads på teamet?
Du skal indstilles via din lokalforening eller region. Anvend denne blanket når du søger. 
Du skal være fyldt 18 år og være medlem. 

Hvornår er der ansøgningsfrist?
Ansøgnings- og indstillingfrist er den 15. september 2018 til info@landboungdom.dk

 

Du kan læse mere om arrangementet, tema og program på Rural Youth Europe´s hjemmeside