dtHome = LandboUngdom
dtRootHome = LandboUngdom

dtRoot = LU
Tilmeld Nyhedsbreve
Nyheder
7 kendetegn ved fremtidens landmand
  07 dec 2018
Er du klar til fremtiden? Se listen og find ud af, om du skal tilpasse dig, hvis du vil have succes som landmand i fremtiden.

Over 100 landbrugsskoleelever deltog i temadagen arrangeret af LMO og LandboUngdom. Én af oplægsholderne var LMO’s chefkonsulent Torben Wiborg, der fortalte om strategi og
ledelse. Her i artiklen giver han sit bud på 7 kendetegn ved fremtidens selvstændige – vel at mærke ham/hende med succes!

1. Bundlinje frem for toplinje

Fremtidens succesrige landmand fokuserer på, hvor mange kroner han kan tjene ekstra – og ikke på, hvor mange flere grise eller køer, han kan have i sin besætning.

Vi har lidt en kultur, hvor man hele tiden arbejder på at gøre toplinjen større, og det er jo også sjovt og interessant at bygge og udvide, men nøglen til for alvor at blive en succes er at have blikket skarpt rettet på
resultatet.

2. Åben over for inputs

Man må endelig ikke tro, man selv er den klogeste. Det er man ikke. Så fremtidens landmand er åben over for nye muligheder.

3. Kan sortere i de gode råd og eksekvere

Når du lever op til punkt 2, så er det også vigtigt, at du er god til at sortere og efterfølgende eksekvere. Man hører meget fra mange kloge mennesker, men det er afgørende, at man sortere i forhold til ens egen virkelighed. Jeg oplever ofte mange fine hensigtserklæringer om mange fine ting, men det skal eksekveres.

Fremtidens landmand har også taget stilling til, hvordan han eller hun vil have rådgivning til drift og udvikling af ens bedrift. Det kan være én bestemt rådgiver, et gårdråd eller en bestemt landmand, som kan være en mentor.

4. Det rigtige netværk

Noget af det jeg beundrer meget ved dem, der kommer langt, er deres evne til at danne sig et netværk. Det imponerer mig, hvor gode landmænd kan være til at finde nogen, der kan hjælpe – sådan får man altså løst mange problemer.

5. Arbejder struktureret

Det meste landbrug handler om, at opgaver bliver løst på samme måde, på samme tid og på den rigtige måde. Hele tiden. De rigtige rammer skal sættes op, så der ikke spildes tid og penge på, at man fjumrer i det.

6. Det lange lys på

Man kan arbejde sig ihjel på et landbrug. Men det bliver man ikke nødvendigvis en succes af. Med passende mellemrum hopper fremtidens landsmand op i ledelsescockpittet og giver sig selv lov til at være lidt doven og tænke store tanker.

7. Ærlig over for sig selv

Hvad har du i virkeligheden lyst til? Vi oplever desværre en del, der ikke tidligt nok får gjort op med sig selv, om de virkelig ønsker livet som selvstændig landmand, eller om de gør det, fordi faderen var landmand,
eller det forventes af en.

Hvad skal landbruget give mig? Hvad skal det give min familie? Man skal virkelig ind til de væsentlige værdier i livet, og har man en kæreste eller mand/kone, skal det gøres sammen med vedkommende. Jeg siger overhovedet ikke, at man ikke med succes kan gå i fars fodspor og blive landmand. For det kan sagtens gå godt! Men vi ser desværre for mange i 40 årskrise, der ser sig selv løbe rundt i et hamsterhjul i et optimeringshelvede. Og det var jo ikke derfor, man blev selvstændig. Så fremtidens landmand har tænkt sig godt om og er blevet enig med sig selv om, at landbruget er det eneste rigtige.