dtHome = LandboUngdom
dtRootHome = LandboUngdom

dtRoot = LU
Hvem er LandboUngdom?

LandboUngdom er en ungdomsorganisation organiseret i 47 lokale foreninger og en landsorganisation. Desuden er de lokale foreninger organiseret i 11 regionsråd. Medlemmer af LandboUngdom er medlem i én af de lokale LandboUngdoms foreninger.

LandboUngdom er mødested for unge på landet og unge med interesse for livet på landet. LandboUngdom arbejder for at skabe aktivitet for de unge på landet, så det at bo på landet bliver mere spændende.

Vi arbejder for bedre vilkår indenfor blandt andet transport, uddannelse og jobmuligheder på landet og i landdistrikterne. Det sker i en blanding af faglige og sociale, lærende og udviklende aktiviteter.

At skabe aktivitet og udvikling, give unge en tro på fremtiden for den enkelte, for fællesskabet og for et liv på landet er LandboUngdoms opgave og sker gennem organisationens mere end 40 lokale foreninger, som spænder lige fra Ringkøbing til Køge og fra Skagen til Gedser – og Bornholm.

Hver lokalforening arrangerer og afholder forskellige aktiviteter og arrangementer hele året. Lokal-foreningerne er organiseret i regionsråd, som også afholder aktiviteter og arrangementer. Landsorganisationen afholder blandt andet foreningslederkurser og ture til udlandet.

LandboUngdom afholder hvert år DM i traktortræk og pløjning.

LandboUngdom samarbejder med forskellige internationale organisationer.