Skip to the content

Region Aarhus når flot milepæl

Norddjurs' traktortræk er ét af årets gode events i Region Aarhus

LandboUngdom står i disse tider med det højeste medlemstal i 12 år, og det er en fremgang, der særligt kan mærkes i Region Aarhus.

Ved årsskiftet til 2020, kunne regionrådsformand for Region Aarhus, Martin Larsen, nemlig meddele, at medlemstallet var nået op på over 500 LU-medlemmer. 

Hovedårsagen, forklarer regionrådsformand Martin Larsen, ligger ude ved lokalforeningerne.

”Der er kommet nogen i bestyrelserne derude, som brænder for det, og har kontakt til medlemmerne. De vil noget nyt og gør noget nyt, hvilket skaber noget vækst,” siger Martin Larsen.

Region Aarhus nåede helt præcist op på 505 medlemmer, inden de sidste timer af 2019 ebbede ud. Det er en stigning på 131 medlemmer i forhold til sidste år.

Nye målsætninger

En ny tilgang for Region Aarhus er blandt andet at sætte overkommelige målsætninger.

”Vi er begyndt på noget nyt, hvor vi hver gang vi har et møde, får alle de forskellige lokalforeninger til at sætte et mål, de tror, de kan opnå til næste møde. Så er der ligesom lidt at kæmpe for,” siger Martin Larsen.

Denne form for målsætning, forklarer regionrådsformanden, bruger de lidt tid på til hvert møde og har fungeret rigtig godt i 2019.  

Derudover har lokalforeningerne i Region Aarhus holdt tidligere medlemmer oppe på igen at blive en del af LandboUngdom, og dette har også medvirket til, at medlemstallet er steget.

Aktive medlemmer i Region Aarhus

Martin Larsen understreger dog, at målet for Region Aarhus ikke har været udelukkende at stige i medlemstal men samtidig også at fastholde nuværende medlemmer og få medlemmerne til at forblive aktive.

”Så skal de nemlig nok fastholde sig selv, så det er netop noget, jeg tror, vi skal arbejde på,” siger Martin Larsen.

For at fejre det flotte resultat var der en flot tal-kage til regionrådsmødet i januar: