FMC Agricultural Solutions
Innovative løsninger til landbruget baseret på forskning, videnskab og uddannelse.
FMC er en af verdens førende virksomheder inden for forskning og udvikling af plantebeskyttelsesmidler til landbruget. FMC har europæisk hovedsæde og udviklingscenter i Danmark og beskæftiger ca. 6.500 medarbejdere på verdensplan.
De mest kendte produkter fra FMC i Danmark er Express® 50 SX®, Novitron® Dam Tec™, Centium® 36 CS, Safari® 50 WG, Harmony® 50 SX® og Avaunt® 150 EC, som du kan læse mere om nedenfor i afsnittet om produkterne.
Forskning og udvikling
European Innovation Center (EIC) er FMCs europæiske hovedkvarter og forskningscenter. EIC ligger i Hørsholm, Danmark, og er et centralt knudepunkt for forskning og udvikling. Centret er indrettet med laboratorier og væksthuse til udvikling og test af avancerede teknologier, der skal sikre bæredygtige løsninger, højere afgrødekvalitet, større udbytte og bedre beskyttelse af afgrøderne.
Teknologier
FMC fokuserer på udvikling af unikke og patenterede teknologier. Formuleringsteknologien SX® sikrer fuldstændig opløsning af et aktivstof samt hurtig optagelse af aktivstoffet i ukrudtet og lettere rengøring af sprøjtetanken. Mikrokapselteknologien er udviklet til maksimal beskyttelse af afgrøden (CS). DAMTEC TM-teknologien indeholder to optimalt formulerede aktivstoffer i ét produkt.
Biologiske produkter og Plant Health
Plant Health kan oversættes til plantesundhed. Sunde planter opnås ved at holde skadevoldere væk fra planterne samt sikre at planterne er optimalt forsynede med næringsstoffer. FMC udvikler sammen med firmaet Chr. Hansen biologiske løsninger, der kan holde skadevoldere væk fra planter. Disse biologiske løsninger udvikles ud
fra naturens egne bakteriestammer og giver bæredygtige løsninger til sikring af fremtidens fødevareforsyning. På FMCs produktionsanlæg i Wales udvikles og produceres
optimalt formulerede blandinger af mikro - og makronæringsstoffer, der sikrer planterne den bedst mulige næringsstofforsyning.
FMCs historie
FMC blev grundlagt af John Bean i 1883 med produktion af stempelsprøjter til skadedyrsbekæmpelse. I 2015 opkøbte FMC Cheminova A/S og i 2017 overtog FMC en stor del af DuPont Crop Protection. FMC har den forskningsbaserede tilgang til udvikling af plantebeskyttelsesmidler. FMC er i dag blandt de fem førende producenter af plantebeskyttelsesmidler
Kendte produkter
Express® 50 SX®
SX®-formuleringen af Express® sikrer fuldstændig opløsning af aktivstoffet i sprøjtevæsken. Dette medfører, at ukrudtsplanterne optager store mængder aktivstof, hvilket giver en god og effektiv kontrol – selv under vanskelige forhold. Express® 50 SX® giver effekt på en lang række ukrudtsarter, bl.a.: korsblomstrede arter, kamille, hanekro, pileurt og hyrdetaske. Express® 50 SX® kan anvendes i alle kornarter med og uden udlæg.
Novitron® Dam Tec
Novitron er et samformuleret produkt, bestående af aclonifen og clomazon. Clomazon er pakket ind i en kapsel, der frigiver aktivstoffet synkront med ukrudtets fremspiring. Novitron er effektivt til bekæmpelse af agersnerle, agerstedmoder, alm. brandbæger, burresnerre, bingelurt, ferskenpileurt, fuglegræs, hvidmelet gåsefod, vellugtende kamille, korsblomstrede planter som raps, sennep, hyrdetaske m.fl., lægejordrøg, enårig rapgræs, skærmvortemælk, sort natskygge, snerlepileurt og vejpileurt.
Novitron® Dam Tec kan anvendes i kartofler, ærter og bønner.
Centium® 36 CS
Centium® 36 CS er clomazone formuleret i en effektiv mikrokapsel, som sikrer synkroniseret frigivelse af aktivstoffet, i forhold til ukrudtets fremspiring. Centium® 36 CS er effektiv til at bekæmpe fuglegræs, hyrdetaske, burresnerre, ærenpris og tvetand. Centium® kan anvendes i bl.a. raps, roer, spinat, kartofler samt en række grøntsagsafgrøder.
Safari® 50 WG
Safari® 50 WG er et effektivt minimiddel, der bekæmper vanskelige ukrudtsarter i roer. Safari® sikrer effekten på bl.a. korsblomstret ukrudt, kamille og hundepersille.
Harmony® 50 SX®
Harmony® 50 SX® anvendes til ukrudtsbekæmpelse i majs. Med 5,6 g/ha Harmony® 50 SX® sikres effekten mod: Fuglegræs (alm.), hanekro, hyrdetaske og spildraps.
Effekten af det samlede program imod pileurt, sikres også ved at anvende Harmony® 50 SX®.
Avaunt® 150 EC
Avaunt® bekæmper glimmerbøsser i raps. Avaunt® bekæmper også pyrethroid resistente glimmerbøsser i raps, og er derfor et vigtigt produkt, især i år, hvor der er store problemer med glimmerbøsser.
Plantebeskyttelsesmidler skal anvendes på forsvarlig måde.
Læs altid etiketten og oplysninger om produktet før anvendelse.
Vær opmærksom på de advarselssætninger og advarselssymboler, der fremgår af etiketten.
Læs mere på vores hjemmeside: https://www.fmcagro.dk/