Skip to the content

Helms TMT

Helms TMT-Center har eksisteret i over 65 år! 

Helms TMT-Centret er i dag er en solid og topmoderne virksomhed og er en af de førende nordiske leverandører af rullende materiel og serviceydelser. Helms TMT-Centret har fokus på service, miljø og etik.

Det var, Knud Helms, der sammen med en partner etablerede virksomheden på en nedlagt benzinstation i Brande i 1951 under navnet Helms & Oehlenschläger. Først reparerede de biler, men snart kom maskinsalget til, og i 1962 flyttede man på grund af pladsmangel til den nuværende lokation i Lind. I 1971 havde Knud Helms overtaget hele virksomheden og navnet blev ændret til Helms TMT-Centret for at signalere, at man solgte traktorer, mejetærskere og trucks.

Traktorerne var helt fra starten en af grundpillerne i forretningen. Først med Allgaier - som senere blev til Porsche - og siden med tjekkiske Zetor-traktorer, som firmaet stadig fører sammen med de senere ankomne Deutz-Fahr, men alt sammen som regional forhandler, hvor man i dag sælger McCormick i hele Danmark.


Kristian Helms
overtog virksomheden fra sin far i 1995, hvilket var et par år efter, man begyndte at forhandle teleskop- og minilæssere fra tyske Schäffer, og han lægger ikke skjul på, at de røde læssere i dag er hovedproduktet og har overtaget en stor del af markedet for trucks. Læsserne fra Schäffer tegner i høj grad virksomheden udadtil, men i de seneste år er også mange nye store produkter kommet til.
Helms TMT-Centret importerer i dag bl.a. også følgende produkter. Komatsu-Forest skovmaskiner fra Sverige, McHale pressere og græsmaskiener fra Irland, McCormick og Landini traktorer fra Italien, Textrons klippere og elektriske køretøjer fra USA/England og små Tym-traktorer fra Sydkorea.


"Vi er ligesom en landmand, der altid har været landmand. Vi er maskinhandlere, og det er ikke noget, vi kan blive kureret for."
- Kristian Helms.


Helms TMT-Centret har selv afdelinger i Herning, Aarhus og Ringsted og drives i dag af anden og tredje generation af familien Helms. Jakob, Allan og Kristian arbejder hver dag sammen med ca. 40 dedikerede medarbejdere på, at være en værdiskabende samarbejdspartner, i kæden mellem fabrik, forhandlere og slutbrugere.

Helms TMT-Centret importerer maskiner fra det meste af Verden og distribuerer dem i Danmark, Sverige og Norge gennem et landsdækkende forhandler- og servicenet. Det er fortrinsvis maskiner til landbrug, skov, bygge- og anlægsområdet, den grønne sektor samt til kommuner.


Vi beskæftiger os med:

• Salg og import af maskiner

• Service i moderne og miljørigtige værksteder

• Service i marken med rullende værkstedsvogne

• Reservedele - vi dækker mere end 25.000 varenumre


Virksomheden er selvfinansierende, hvilket giver mulighed for at være konceptpartnere, når det gælder finansiering, service eller en kombineret leje/købsaftale.

At man tænker langsigtet er firmaets grønne profil et glimrende eksempel på. På taget af alle Helms TMT-Centrets afdelinger er der 50 kW solcelleanlæg, og med investeringer i egen vindmølle er Helms TMT-Centret C02 neutrale.

Hos Helms TMT-Centret er vi stolte af vores produkter, det arbejde vi udfører og af vores virksomhed. Vi tilstræber enkelthed, ærlig og reel adfærd og samarbejde - alt sammen baseret på tillid.