Jonas Ellitsgaard Jensen, formand for LU’s politiske udvalg, er nyt medlem af Ungeklimarådet. LandboUngdom har i år fået en plads i rådet, der siden 2019 har skulle nytænke den danske klimapolitik og sparre med energi-, forsynings- og klimaministeren omkring mulige løsninger på klimafronten.
Ungeklimarådet består udover repræsentanter fra tre ungdomsorganisationer af ti unge mennesker, der alle er i alderen 18-29 år. Som medlem af Ungeklimarådet udpeges man for en etårig periode, og medlemmerne kommer fra vidt forskellige baggrunde i forhold til uddannelse og indgangsvinkler til klimaudfordringen.
Jonas forklarer, at hans og LandboUngdoms deltagelse i Ungeklimarådet betyder, at de unge fra landet får et direkte indspil i ministeriet.
“Vores anbefalinger går direkte ind til ministeren, som vi også mødes personligt med to gange om året,” fortæller Jonas.
Jonas har valgt at være med og diskutere i Ungeklimarådet under de punkter, der vedrører cirkulær økologi og fødevarer.
“Man kan også vælge at være med til at tale om for eksempel uddannelse og transport, men det er inden for cirkulær økologi og fødevarer, at jeg mener, jeg kan bidrage mest til med min baggrund,” forklarer Jonas, der til daglig arbejder i en griseproduktion.
Den gode historie
Ungeklimarådet fremhæver klimakampen som denne generations ungdomsoprør, fordi det er de unge, der i den grad er blevet bevidste om, at tiden ikke er på menneskets side.
For Jonas Ellitsgaard Jensen er det også vigtigt at få vist resten af Danmark, at LandboUngdom gerne vil være en del af løsningen og ikke udfordringen i forbindelse med klimaspørgsmålet.
“Vi skal være skarpere på at komme med de gode historier. Vi skal som forening for de unge på landet komme på banen og vise, at vi faktisk også har en god historie. Der er særligt meget snak om dyrevelfærd, når det kommer til landbruget, og at det er synd for dyrene. Derfor er det vigtigt, at vi beviser, at vi gør noget godt for klimaet,” forklarer Jonas og fortsætter
“Vi er nødt til at rykke vores samfund. For 50 år siden havde vi et samfund, hvor man skulle spise alt, hvad man kunne, fordi man havde et mere fysisk arbejde, der krævede meget mad indenbords. I dag spiser vi de samme mængder, men har ikke det samme fysiske arbejde. Derfor skal vi tænke os om og løfte dem, der ikke klæder sig selv helt selvstændigt.”
