Konkurrencen er åben for alle unge i alderen 15-26 år, som har bopæl i Danmark. Det er også tilladt at deltage som gruppe, hold eller klasse.
Hvis der er personer med i videoen som er under 18 år, vil I blive bedt om at indsende forældresammentykke fra disse personer inden offentliggørelsen af videoen.
For at deltage skal du indsende en video eller en serie af videoer, hvor du besvarer følgende spørgsmål: Hvad er det gode liv på landet for dig – nu og om 30 år?
Du kan vælge at gribe opgaven an på din egen måde, f.eks. ved at besvare et eller flere af følgende spørgsmål:
- Hvad kan du på landet, som du ikke ville kunne andre steder?
- Hvad skal bevares/udvikles for at livet også er godt om 30 år?
- Hvordan forestiller du dig, at en helt almindelig dag ser ud om 15 år?
- Hvad drømmer du om for vores fælles fremtid på landet?
Du har frie hænder til at udtrykke dig kreativt, uanset om det er stand-up, musik, animation, stop motion eller en video til TikTok.
Indstillingen skal ske i form af en video eller serie af videoer, som samlet har en varighed på min. 30 sekunder og max. 3 min. Om videoen er højformat, kvadratisk eller bredformat er helt op til dig og hvordan du ønsker at formidle dit budskab.
Du er hjertens velkommen til at dele videoerne på dine egne kanaler – også før konkurrencen er afsluttet. Det er på ingen måde et krav og har ingen betydning for udvælgelsen af vinderen. Hvis du vælger at lægge videoen op på dine egne kanaler, skal du gøre det tydeligt, at det er en del af en konkurrence.
Sådan findes vinderen:
- Frist for indsendelse af videoer: 30. September 2024
- Offentliggørelse af vinderen: 6. november 2024
En jury, udpeget af Landbrugets Kulturfond, vil bedømme de indsendte videoer.
Bedømmelsen lægger vægt på at videoen udviser et højt niveau af refleksion over livet på landet, både i form af indsigt i hvad det vil sige at bo på landet, samt visioner for hvordan det fortsat skal være. Ydermere bedømmes værket ud fra at visionen formidles på en kreativ og original måde.
Vinderen udnævnes ved delegeretmødet onsdag d. 6. november 2024 i MesseCenter Herning, hvor vinderens video også vil blive præsenteret. Derudover vil vindervideoen blive delt på LandboUngdom og Landbrug & Fødevarer officielle kanaler.
Vinderen kontaktes direkte inden udnævnelsen.
Vinderen modtager en præmie på 15.000 DKK. Bemærk, at præmien er skattepligtig.
Vinderen kontaktes direkte inden udnævnelsen.
- Deltageren i konkurrencen giver LandboUngdom, Landbrugets kulturfond og Landbrug & Fødevarer ret til at anvende videoen i forbindelse med konkurrencen, herunder offentliggørelse af vindermaterialet via Landbrugsmedierne, samt på Landbrug & Fødevarer, LandboUngdom og Landbrugets Kulturfond egne kanaler, heriblandt hjemmeside og sociale medier, samt visning ved delegeretmødet i november 2024.
- LandboUngdom og Landbrug & Fødevarer forbeholder sig retten til at redigere vinder-videoen med henblik på offentliggørelse.
- Alle medvirkede i videoen skal have givet tilladelse til at deltage i videoen og er bekendt med ovenstående.
- Deltageren bekræfter, at alle rettigheder til videoen tilhører deltageren, og at videoen ikke krænker tredjemands rettigheder, herunder ophavsrettigheder. Det betyder, at du ikke må bruge f.eks. musik, billeder eller lignende, som du ikke har fået tilladelse til at bruge af kunstneren.
Tjekliste til din video
- Musik du ikke har rettigheder til
- Andres klip og video
- Billeder af personer, som ikke har givet tilladelse til at være med
Husk også at:
- Din video eller serie af videoer, samlet skal have en varighed på min. 30 sekunder og max. 3 min.
Konkurrencen er lukket
Indsend din video
Har du problemer med upload er du velkommen til at sende os en mail på ungestemmer@lu.dk