60 år er mange år. Mange mennesker. Mange historier.

Gennem seks årtier har LandboUngdom været et samlingspunkt for generationer af unge på landet. Nu er det tid til at mødes igen. Vi inviterer til en fejring, hvor der bliver tid til at mødes på tværs af generationer, dele historier og genopleve gamle minder. Når aftenen falder på, skruer vi op for festen og fortsætter fejringen med god mad, venner, musik og masser af gensyn.

Sted: Munkebjergvej 125, 7100 Vejle

Reception: Kl. 14.00–17.30
Her samles vi på tværs af generationer
til gensyn, historier og fejring.

Jubilæumsfest: Kl. 18.00–01.00
Vi fortsætter aftenen med middag, fest og fejring af LandboUngdoms første 60 år.

Ønsker du overnatning i forbindelse med jubilæumsfesten bedes du kontakte Munkebjerg Hotel og booke direkte ved dem. Oplys gerne at du overnatter i forbindelse med jubilæet. 

Læs mere om festlighederne her

En del af historien

I forbindelse med jubilæet laver vi en udstilling, der tager os med gennem LandboUngdoms 60-årige historie. Gamle billeder, medlemsblade, programmer, pokaler, t-shirts, avisudklip eller måske noget helt andet, der fortæller en lille del af historien.

Har du noget liggende i gemmerne, som fortjener at komme frem i lyset igen? Måske har du lige præcis dét billede, den gamle trøje eller den genstand, der kan vække et minde hos en anden. Så find det frem og tag det med til jubilæet.  Lad os sammen hjælpe med at fortælle historien om LandboUngdom, for historien ligger ikke kun i arkiverne. Den ligger hos alle os, der har været en del af den.

Vi håber, du vil være med.

Annoncer

Hvem er vi?

LandboUngdom er den største ungdomsorganisation for unge på landet og i landbruget med 47 lokalforeninger fordelt i hele landet og med ca. 8000 medlemmer. Vi skaber aktivitet, udvikling og en tro på fremtiden for unge, der bor og lever på landet.