Jobstafet.dk
Rekruttering og HR-løsninger til det grønne erhverv
Jobstafet.dk er Danmarks største brancheorienterede jobportal inden for landbruget samt følgeerhvervene. Jobportalen er ejet af LandboUngdom og blev etableret i 2001 med det formål at skabe hurtige og værdifulde match mellem arbejdsgivere og jobsøgere i det grønne erhverv. I dag hjælper Jobstafet virksomheder og kandidater inden for landbrug, entreprenør, transport, administration samt have, park og vej.
Hos Jobstafet.dk kombinerer vi moderne digitale løsninger med personlig rådgivning. Vi kender brancherne, forstår deres behov og hjælper virksomheder med at tiltrække de rette medarbejdere. Vores erfarne HR-konsulenter står klar med sparring gennem hele rekrutteringsprocessen, så både arbejdsgivere og jobsøgere oplever en professionel og effektiv vej til det rette match.
Professionelle løsninger til arbejdsgivere
Ud over jobannoncering tilbyder Jobstafet.dk en række HR- og rekrutteringsydelser, der gør ansættelsesprocessen nemmere og mere sikker. Som kunde hos os kan du blandt andet få hjælp til:
- Rekruttering og annoncering af ledige stillinger
- Sparring om udformning af jobopslag
- Ansættelseskontrakter og uddannelsesaftaler
- Ansøgninger om arbejds- og opholdstilladelse til udenlandske medarbejdere
- Rådgivning om ledelse og ansættelsesret
Mere end en jobportal
Jobstafet.dk er meget mere end en digital jobbank. Vi arbejder hver dag for at styrke rekrutteringen i det grønne erhverv gennem målrettet eksponering, branchespecifik rådgivning og stærke samarbejder med relevante medier og organisationer. Overskuddet fra Jobstafet.dk går samtidig til at støtte LandboUngdoms arbejde og udviklingen af unge i landdistrikterne.
Læs mere om vores løsninger og aktuelle jobmuligheder på www.jobstafet.dk, eller kontakt vores HR-konsulenter for en uforpligtende dialog om rekruttering og HR på tlf. 7878 0127