Traktortræk

Lyden og spændingen er høj, når vi afholder vores traktortræk. Her dyster maskiner og mennesker i de tungeste træk i kampen om at nå full pull. Vi arrangerer ca. 35  traktortrækstævner hvert år fordelt over hele landet, og vi glæder os til at se dig til en af de mest unikke og festlige sportsdage. 

DM i traktortræk 2026

5. september

Sted: Lindevej 35, 8981 Spentrup

Arrangør: Region Aarhus

Følg DM i traktortræk på  Facebook og Instagram

LandboUngdom afholder DM i traktortræk hvert år. Stævnet foregår i september og er afslutningen på traktortræk-sæsonen.  

Til DM deltager de bedste trækkere fra hele Danmark. Trækkere skal kvalificere sig ved lokale, regionale og landsdelstræk. 

Deltag i vores lokale traktortræk

For at deltage i traktortræk skal du have et medlemsskab af LandboUngdom og et gyldigt traktorkørekort. Se her hvordan du tilmelder dig

Alle traktortræk i LandboUngdom afholdes efter fælles regelsæt. Reglerne finder du her. 

Se alle lokale stævner her og find de samlede resultater her. 

Værktøjskassen til traktortræk

I værktøjskassen til traktortræk finder du alt relevant materiale, hvis du f.eks skal afholde et stævne eller vil have opfrisket reglerne.

Landstraktortrækudvalg

Landstraktortrækudvalget arbejder med alt, hvad der har med traktortræk at gøre f.eks. regler og udvikling af dommerkurser.

Hvad er traktortræk?

Velkommen til traktortræk i LandboUngdom. Vi arrangerer hvert år mange traktortrækstævner rundt omkring i landet, og vi glæder os til at se dig som tilskuer, dommer eller trækker.

Traktortræk er en motorsport, hvor man i en traktor forsøger at trække en slæde så langt som muligt på en 100 meter lang bane. På slæden er monteret en tonstung vægt. Langsomt forøges modstanden mod jorden, og den bliver sværere at trække. Hvis det lykkes at få trukket slæden igennem hele banens 100 meter, opnår man et eftertragtet full pull og kommer videre til finalerunden.

Annoncer

Hvem er vi?

LandboUngdom er den største ungdomsorganisation for unge på landet og i landbruget med 47 lokalforeninger fordelt i hele landet og med flere end 7000 medlemmer. Vi skaber aktivitet, udvikling og en tro på fremtiden for unge, der bor og lever på landet.