Årsmøde: En uforglemmelig festdag

Flere end 150 medlemmer af LandboUngdom var d. 24. september samlet til årsmøde på Høng Landbrugsskole. Det var med forventning og glæde at LU’ere samlede sig fra hele landet, en solrig lørdag på Sjælland. I busser og biler samlede LU’ere hinanden op for at tage til demokratisk fest og senere på aftenen – LU fest, arrangeret af Aktivitets- og Kursusudvalget. Forud for årsmødet kunne LandboUngdom også præsentere det højeste medlemstal i 15 år. 

Formand Niels Skovgaard ledte årsmødet godt fra start med sin beretning, hvor fokus var på ansvar, fællesskab og udvikling.

”I en verden og i et samfund, der alt for ofte er enten eller, og desværre alt for sjældent både og ” – har frivillige foreninger, som vores, aldrig været vigtigere. Det handler om at være en del af fællesskabet kraft, hvor det sammenhold, der opstår er langt større og vigtigere end en selv. Hos LandboUngdom er det at drive forening, noget vi gør sammen. Det er nysgerrighed og dannelse. Det er øje for hinanden og for helheden. Og jeg tor på, at livet løfter sig, når man gør det i fællesskab, sagde Niels Skovgaard  som indledning til  sin beregning. Læs hele beretningen her. 

LU’ere viste hvad de kan

Det var ikke kun op til årsmødet, at LU’ere udviste fællesskabsånd. Til årsmødet var der nemlig også anlagt en markedsplads, hvor et udpluk af LandboUngdoms udvalg kunne vise og fortælle, hvad de er optaget af. Og standene var velbesøgte. Blandt balloner ved LUFAs (LandboUngdom for alle) stand kunne man stille spørgsmål og komme med idéer til arrangementer. På en væg længere henne hang polaroid billeder side om side med LandboUngdoms nye strategi. På billederne ser man løfter og ønsker, for fremtidens fællesskab. Og på en anden væg kører en film med LU’ere, der klatre i træer, sidder om bål samtidig med, at de modigt og helhjertet udvikler sig til næste niveau. Det er standen, hvor Vækstlaget hører til, og her er også godt besøg af nysgerrige LU’ere, som måske får blod på tanden til selv at være med næste år. 

Særlige gæster var med til at gøre årsmødet til noget særligt

Det var tydeligt, at årsmødet 2022 var en uforglemmelig festdag, som mange gerne ville være en del af. Som en del af markedspladsen kunne man også quizze og bliver klogere ved Vikingdanmark og Innovationscenter for Økologisk Landbrug, som også bidrag med en stand. Som ekstra krydderi til årsmødets festligheder bidrog Danish Crown med en food truck, hvor sultne LU’ere kunne sætte tænderne i både saftige burgere.

Og så fik årsmødet besøg af  helt særlige gæster. Formand for Venstre, Jakob Ellemann Jensen lagde nemlig vejen forbi for at tale om land og by samt vigtigheden af næste generation.  I en videohilsen fejrede Rasmus Prehn, minister for udviklingssamarbejde, også LandboUngdoms årsmøde, hvor han lagde fokus på vigtigheden af en bæredygtig fremtid. 

Engagement og kampvalg 

Engagementet fra LU’ere var heller ikke til at tage fejl af. Der var derfor stor opbakning fra salen, når LU’ere gik på for at tale deres sag til valg. Intent mindre end to kampvalg blev det til i år, og hovedbestyrelsesposterne var blot nogle af dem, der var kamp om. Få det store overblik over valgene og udnævnelserne her. 

Det blev også til genvalg for formanden Niels Skovgaard. Læs mere om det her. en

Forrige Få overblikket: Valg og priser til årsmødet

Annoncer