LandboUngdom

Fuld plade i Favrskov: Bankoaften gav gejst til nye arrangementer

Efter endnu en coronanedlukning blev foreningslivet genstartet med nummeropråb og præmier for over 10.000 kroner i Favrskovegnens LandboUngdom

Torsdag den tredje februar var 43 unge og spilleglade mennesker mødt op til bankoaften i Favrskovegnens LandboUngdom. Et arrangement, som bestyrelsen havde haft i støbeskeen længe.

“Det var en idé, der lå to år tilbage, som bare blev sendt helt til jorden af corona. Men vi tog den op igen, da vi planlagde forårets arrangementer,” siger bestyrelsesmedlem i Farvskovegnens LandboUngdom, Caroline Justesen.

Blandt aftenens bankospillere var medlemmer fra både Odder-Skanderborg, Sydøstdjurs, Norddjurs og Favrskovegnens LandboUngdom.

Én af dem var Helle Hansen, der er bestyrelsesmedlem i Sydøstdjurs LandboUngdom. Og selvom hun ikke vandt noget, så var det en god aften, fortæller hun.

“Der var sådan lidt spænding, for hvem fik nu de gode præmier? Og alle var klar på, at det skulle være sjovt at være der, så der var bare virkelig god stemning,” siger Helle Hansen.

Hun forklarer, at de i Region Aarhus er begyndt at komme oftere til hinandens arrangementer på tværs af lokalforeningerne.

“Hvis man gerne vil have, at der kommer nogen til ens eget arrangement, så må man også give lidt igen. Og det synes jeg, vi er blevet gode til,” siger hun.

Den opbakning tager Caroline Justesen og resten af Favrskovegnens bestyrelse også godt imod, for efter endnu en nedlukning af de fysiske foreningsaktiviteter, trængte de til en succesfuld genstart.

“Vi håbede på, at det her ville blive en succes, for hvis det gjorde, så ville det også give lyst til at arbejde videre med de næste projekter,” siger Caroline Justesen.

I løbet af aftenens 12 runder med bankospil blev der uddelt præmier for over 10.000 kroner til de heldige. Der var også sidegevinster. Alt sammen sponsoreret af 32 forskellige virksomheder. Og ifølge Caroline Justesen forløb arrangementet lige, som det skulle.

“Stemningen var genial. Vi var alle sammen sådan lidt høje bagefter. Der blev grint og lavet sjov med dem, der ikke kunne tie stille, og jeg synes bare det var fuldstændig vellykket,” siger hun.

Og den udlægning af bankoaftenen kan Helle Hansen også genkende.

“Jeg synes, de kom rigtig godt fr

Forrige Blog: Dine økonomiske valg påvirker vores verden

Annoncer

Kontaktoplysninger