Full pull og jyde-nachos: Efter femten år er DM i Traktortræk tilbage i Region Aarhus

DM i traktortræk er skudt i gang på markerne ved Linde, hvor Region Aarhus LandboUngdom har sørget for masser aktiviteter for både store og små.

Hoppeborgen er pumpet, banen er tromlet, og den brune sovs bobler. Lige nu dyster 94 traktortrækkere fordelt på 16 klasser, der om pokalerne ved Årets DM i Traktortræk i Linde nord for Randers. Ifølge medarrangør Anne Mette Jakobsen fra Region Aarhus LandboUngdom har arrangørerne tænkt på underholdning til hele familien.

”Ud over at der bliver en masse store og flotte maskiner at kigge på, så har vi også gjort meget ud af, at der både er noget for de mindste, de unge og de ældre, hvad angår udvalget af mad og aktiviteter omkring selv trækket, og så serverer vi selvfølgelig for jyde-nachos, altså franske kartofler med brun sovs,” siger hun.

Tilbage i Østjylland
Selvom banen ved Linde hvert år danner ramme om traktortræk, så er det femten år siden, at Region Aarhus sidst var værter for et DM. Dengang foregik det 3. september 2011 på Gl. Estrup herregård på Djursland med 80 trækkere fra hele landet. Anne Mette Jakobsen har set frem til, at få DM tilbage til regionen, forklarer hun.

”Det kræver sammenhold og energi i lokalforeninger at tage ansvar for så stort et arrangement som DM, men vi har det helt rigtige hold til i dag,” siger hun.

Overraskelser på programmet
Indgangen åbnede allerede kl. 11, og de gæster, der var mødt op, fik sig en festlig start på dagen, fortæller Anne Mette Jakobsen.

”Bandet Roger And Over blev kørt ind på banen på en halmvogn, så vi startede trods regnen med er med et brag af en fest,” siger hun.

Billetter købes i indgangen og koster 150 kroner, mens børn kommer gratis ind.

Forrige Samtaler og debat på Klimafolkemødet

Annoncer

Hvem er vi?

LandboUngdom er den største ungdomsorganisation for unge på landet og i landbruget med 47 lokalforeninger fordelt i hele landet og med flere end 7000 medlemmer. Vi skaber aktivitet, udvikling og en tro på fremtiden for unge, der bor og lever på landet.