Glade drenge fra Bygholm genvinder DM i skolepløjning

DM-vandrepokalen skal med bussen med hjem til Horsens, hvor den har stået det sidste år. Bygholm Landbrugsskole genvandt nemlig trofæet i skolepløjning arrangeret af LandboUngdom Region Øst.

Vinderholdet bestod fire grundforløbselever på EUD-linjen på Bygholm Landbrugsskole.

“Det er helt vildt, og vi er simpelthen bare så glade. Vi har gået rigtig meget op i det her, så det er mega fedt, at vi har vundet pokalen,” siger Nicklas Skautrup, Poulsen, der var én af holddeltagerne.

De øvrige på holdet var Casper Thorsen, Tobias Pedersen og Rasmus Meiner Karstensen.

Hård træning – også i ferien

I skolepløjning arbejder man sammen som teams, og udover det pløjetekniske bliver pløjerne også bedømt på samarbejde og sikkerhed. Og vinderne fra Bygholm havde trænet hårdt for at blive så gode som muligt inden konkurrencen.

“Vi har trænet så tit som muligt de sidste tre uger mellem vi havde fri, og det blev mørkt. Vi har virkelig fået øjnene op for, hvor fedt konkurrencepløjning er,” siger Rasmus Meiner Karstensen og bliver suppleret af holdkammerat Casper Thorsen.

“Selv i efterårsferien, hvor vi egentlig havde fri fra skole, tog vi ud og trænere 8-9 timer. Vi har lært hinanden at kende på en helt ny måde, og vi glæder os til at fejre sejren sammen.”

DM i pløjning er en del af DM i pløjning, der afholdes fredag og lørdag på Søgaard, Reersøvej 1 ved Gørlev.

Resultatet fra DM i skolepløjning 2019:

  1. EUD Bygholm 129,75 point
  2. EUX Bygholm, 128,25
  3. Grindsted Landbrugsskole, 115,5
  4. Landbrugsskolen Sjælland – Høng, 109,5
  5. Dalum Landbrugsskole, 94,5
  6. Landbrugsskolen Sjælland – Høng, 84,75
Forrige Mistede sin forlovede i arbejdsulykke: Sæt tempoet ned, landmænd

Annoncer