Medlemserklæring

LandboUngdom modtager  årligt driftstilskud gennem udlodning af tipsmidler. Beløbet udregnes på baggrund af antallet af medlemmer under 30 år samt antallet af aktive lokalforeninger.

Hvert år, i forbindelse med indsendelse af tips-ansøgningen om driftsmidler til landsorganisationen, skriver sekretariatschefen under på, at de lokalforeninger, der er medtaget i ansøgningen, lever op til DUFs minimumskrav. For at få et billede af, hvilke lokalforeninger der kan tælles med som aktive, skal lokalforeningens formand eller kasserer underskrive en medlemserklæring, hvori de angiver, om lokalforeningen kan tælles med som aktiv eller ej.

Herunder finder I en skabelon til erklæringen samt et webinar om formålet og gode råd i forbindelse med udfyldelsen af erklæringen, der skal hjælpe jer som lokalforening i forhold til at have fokus på de områder som skal være i orden, for at I kan tælle med som aktiv lokalforening.

Annoncer